top logo
header divider
  Hej gæstForside
header divider
Nyheder
header divider
Kalender
header divider
Billeder
header divider
Min Side
header divider
Onsdag den 25 April, 2018  
header divider

top left
 Menu
top right
pixel
Forside
Information
Bestyrelsen
Medlemsskab
Kontingent og priser
Vedtægter
OSS / FAQ
Grenene
Nyheder
Kalender
Forældreinfo
Billeder
Arrangementer
Download
Links
Kontakt
Webmail
pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Login
top right
pixel
 



 


 Login problemer?
 Ny bruger? Registrer!
pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Online
top right
pixel
Der er ingen brugere online:)

Du er en ukendt bruger. Du kan blive registreret gratis ved at klikke her
Der er 3 gæster online !
pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Nyhedsbrev
top right
pixel
Du skal være registreret bruger for at kunne få vores nyhedsmail.
Du kan registrere dig her.

pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Dagens Citat
top right
pixel

Alle er blot krummer i livets store kiksedåse ... Bortset fra mig, jeg er en lækker, lille chokolademarengs

-- Garfield
pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Søg
top right
pixel

pixel
bottom left pixel bottom right

 
Vedtægter
Sidst opdateret : 2007-03-07 08:27:54 (2170 visninger)
[Udskriftsvenlig side | Send til en ven]

Love for DDS

2006 - 07

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Grundlov

Navn

§ 1.

1. Organisationens navn er “Det Danske Spejderkorps”.

§ 2.

1. Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsorganisation, som arbejder efter den internationale spejderbevægelses grundlæggende idé. Korpset er en sammenslutning af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps.

Korpsets pigespejdervirksomhed er gennem Pigespejdernes Fællesråd Danmark tilknyttet World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS), og dets drengespejdervirksomhed er gennem Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere tilknyttet The World Organization of the Scout Movement (WOSM).

Formål

§ 3.

1. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

§ 4.

1. Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål.

Arbejdsgrundlag

§ 5.

1. Det Danske Spejderkorps søger at skabe et spændende og udviklende miljø for børn og unge.

2. Gennem gruppevirksomhed søger korpset at fremme samarbejdsevne og arbejdsglæde. Ved at give spejderne lejlighed til at dyrke friluftsliv ønsker man at give dem kendskab til naturen og lyst til at værne den. Gennem teoretisk og praktisk arbejdsstof søger man at opøve færdigheder, som både spejderne og deres medmennesker kan have glæde af.

3. Korpset søger endvidere at give spejderne samfundsforståelse og viden om Danmark. Gennem korpsets tilknytning til den internationale spejderbevægelse gives der spejderne mulighed for kontakt med andre landes ungdom, natur og kultur.

Organisation

§ 6.

1. Det Danske Spejderkorps er en landsorganisation af børn og unge inddelt i divisioner og grupper.

2. Korpsrådet er korpsets øverste myndighed.

3. Korpsledelsen varetager under ansvar over for Korpsrådet ledelsen af korpset.

4. Reglerne om korpsets organisation fastsættes i lovene.

Ændring af grundloven

§ 7.

1. Beslutning om ændring af denne grundlov, korpsets ophævelse eller sammenslutning med en anden organisation kan kun ske, når forslag herom vedtages af Korpsrådet med 2/3 majoritet, og når 2/3 af Korpsrådets stemmetal er repræsenteret. Er 2/3 af stemmetallet ikke repræsenteret, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de tilstedeværende stemmer, sammenkaldes snarest til et nyt korpsrådsmøde, på hvilket den omhandlede beslutning kan vedtages med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmer, uden hensyn til hvor stor en del af Korpsrådets stemmetal, der er repræsenteret.

2. I tilfælde af, at Det Danske Spejderkorps ophæves, skal dets formue tilfalde almennyttige formål, som er beslægtet med korpsets formål.

Ikrafttræden

§ 8.

1. Denne grundlov træder i kraft den 1. januar 1973.

2. Grundloven er vedtaget på korpsrådsmødet i Det Danske Spejderkorps den 16. april 1972 og Det Danske Pigespejderkorps den 23. april 1972. Ændret på korpsrådsmøder november 1973, november 1983, november 1985 og november 1989.

Spejderloven

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for

– at finde sin egen tro og have respekt for andres

– at værne om naturen

– at være en god kammerat

– at være hensynsfuld og hjælpe andre

– at være til at stole på

– at høre andres meninger og danne sine egne

– at tage medansvar i familie og samfund

Spejderløftet

Jeg lover at holde spejderloven.

Love for Det Danske Spejderkorps

I Overordnede principper

§ 1. Generelt om dobbeltbesætning og 2/3-princip

1. Det Danske Spejderkorps' formål søges opnået bl.a. gennem et arbejdsprogram, der er fælles for piger og drenge.

2. Hensigten med dette er at give piger og drenge lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed samt at lære dem at respektere hinanden.

3. Det forudsætter bl.a., at programmet lokalt bør tilrettelægges og gennemføres af ledere af begge køn.
Det forudsætter endvidere, at korpsets arbejdsstof og øvrige programtilbud planlægges og udarbejdes af begge køn, ligesom hele korpsets organisation skal være præget af begge køn.

4. Disse værdier medfører følgende to ledelsesprincipper:

a. dobbeltbesætning, der indebærer, at en ledelsesfunktion bør varetages ligeværdigt af en kvinde og en mand i fællesskab.

b. 2/3-princippet, der indebærer, at der i bestyrelser, ledelser og udvalg mv. højst bør være 2/3 af det ene køn. Målet er ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

§ 2. Generelt om funktionsperioder

1. Det Danske Spejderkorps er en organisation under fortsat udvikling, hvor børn, unge og voksne til stadighed skal have nye udfordringer. Voksne kan få nye udfordringer f.eks. ved at skifte fra et job i korpset til et andet. 6-års reglen har til formål at sikre sådanne skift.

2. 6-års reglen medfører, at personer i bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, kun kan vælges og genvælges, så de opnår en uafbrudt funktionsperiode på op til 6 år. Ved valgperioder på 2 år kan en person således kun genvælges to gange.

3. Ved besættelse af øvrige funktioner bør det tilstræbes, at 6-års reglen efterleves.

§ 3. Myndighed

1. For at sikre de juridiske og økonomiske ansvarsforhold i de styrende organer i grupper, divisioner og korps, skal et flertal af medlemmerne af disse organer være myndige. Formænd, gruppeledere, divisionschefer, spejderchefer og kasserere skal altid være myndige.

2. Tilsvarende gælder for øvrige styrende organer tilknyttet korpset.

§ 4. Habilitet og familieskab i bestyrelser mv.

1. For at sikre værdierne i grupper, divisioner og korps mv., samt af hensyn til andre for enhederne væsentlige beslutninger, skal det altid være en kreds af formelt og reelt uafhængige personer, der træffer økonomiske og juridisk bindende dispositioner. Dette indebærer bl.a., at et flertal af medlemmerne af bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, og at bestyrelsesformand, gruppekasserer og gruppeledere samt divisionschefer og divisionskasserer skal være formelt og reelt uafhængige personer.

Disse personer må således bl.a. ikke være i nær familie med hinanden.

2. Ved nær familie forstås forældre, søskende, ægtefælle, samlivsfælle, børn, herunder også børn af ægtefælle eller samlivsfælle.

3. Revisorer og revisorsuppleanter skal være formelt og reelt uafhængig af ledelse og bestyrelse.

4. Et divisionsledelsesmedlem eller korpsledelsesmedlem kan ikke medvirke ved beslutninger i forhold til andre enheder, som vedkommende selv er tilknyttet.

§ 5. Medlemmer

1. Som medlemmer i Det Danske Spejderkorps optages børn og unge. Korpsledelsen fastsætter vejledende aldersgrænser for medlemskab, jf. § 47.3.

2. Som voksne medlemmer optages ledere, hjælpere og medlemmer registreret direkte under korpset som nærmere beskrevet i § 6.

3. Alle medlemmer skal ved indmeldelsen skriftligt bekræfte deres medlemskab. Hvis medlemmet er under 18 år, skal indmeldelsen bekræftes af medlemmets værge.

4. Alle medlemmer betaler et personligt kontingent til deres gruppe. Er et medlem ikke tilknyttet en gruppe, betaler medlemmet et personligt kontingent til den lokale division eller direkte til korpset. Kontingentet skal årligt mindst udgøre det beløb, som er nødvendigt for at opnå økonomisk støtte fra tipsmidlerne.

§ 6. Voksne medlemmer

1. Følgende er ledere i Det Danske Spejderkorps

a. afdelingsledere,

b. afdelingsassistenter,

c. gruppeledere,

d. gruppeassistenter

e. divisionsledelsesmedlemmer,

f. centerledere og -assistenter,

g. medlemmer af udvalg nedsat af Korpsledelsen, og

h. medlemmer af Korpsledelsen.

2. Grupper og divisioner kan i øvrigt optage gruppe- og divisionshjælpere, som er fyldt 15 år.

3. Som voksne medlemmer af korpset kan i øvrigt optages personer, som er fyldt 15 år, og som registreres direkte under korpset.

§ 7. Krav til voksne medlemmer

1. For at blive godkendt til leder skal man være fyldt 18 år, jf. dog stk. 2.

2. Afdelingsassistenter, jf. § 6.1.b, gruppeassistenter, jf. § 6.1.d, divisionsledelsesmedlemmer, jf. § 6.1.e, medlemmer af udvalg nedsat af Korpsledelsen, jf. § 6.1.g, og medlemmer af Korpsledelsen, jf. § 6.1.h, skal mindst være fyldt 15 år.

3. Ledere og hjælpere, jf. § 6.1 og 2, skal inden godkendelsen som leder eller hjælper i en gruppe, division, et center eller i korpset underskrive korpsets leder- eller hjælpererklæring. Har lederjobbet eller medlemskabet været afbrudt, skal erklæringen underskrives igen. Erklæringens indhold og proceduren for godkendelser fastsættes af Korpsledelsen.

4. Alle ledere, jf. § 6.1, forpligter sig til at gennemføre den grundlæggende uddannelse i overensstemmelse med korpsets uddannelsessystem. Forpligtelsen gælder ikke ledere, der på anden måde har erhvervet de fornødne færdigheder.

§ 7a. Krav om indhentelse af børneattest.

1. Der skal indhentes børneattest fra Det Centrale Kriminalregister på følgende personer beskæftiget eller ansat i Det Danske Spejderkorps:

a. ledere jf. § 6.1

b. hjælpere jf. § 6.2

c. andre personer, der som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.

2. Børneattest skal indhentes senest 3 uger efter at en leder, hjælper eller en anden person har været tilknyttet Det Danske Spejderkorps’ arbejde i mere end 3 gange på 3 måneder eller i en sammenhængende periode af mere end 2 ugers varighed.

3. Ledere, hjælpere samt andre personer, der skal indhentes børneattest på jf. stk. 1, må ikke have en positiv børneattest.

4. Ansvaret for indhentelse af børneattest påhviler gruppebestyrelsen, divisionsledelsen, centerstyrelsen eller Korpsledelsen, der hvor lederen, hjælperen eller personen er tilknyttet.

5. Ledere og hjælpere skal ved deres underskrift af leder- eller hjælpererklæring jf. § 7.4 give samtykke til, at en af Korpsledelsen udpeget person, under tavshedspligt, indhenter børneattest fra Det Centrale Kriminalregister.

6. Andre personer skal på samme måde som beskrevet i stk. 5 give deres samtykke på en særlig blanket

§ 8. Medindflydelse ved ledergodkendelser

For at sikre medindflydelse og -ansvar samt bred opbakning til de forskellige ledelser spørges de medlemmer og ledere, der berøres direkte, forud for godkendelsen af en leder. Dette vil ofte ske i form af et egentligt valg.

§ 9. Rådsmøder

1. Det Danske Spejderkorps bygger på medbestemmelse og ansvar gennem et repræsentativt valgsystem. Såvel medlemmer, herunder ledere, som forældre har indflydelse.

2. For at sikre reel indflydelse og deraf følgende ansvar har hver i mødet deltagende stemmeberettigede kun én stemme, uanset om vedkommende har flere funktioner, der giver stemmeret.

3. Hvis en person er forhindret i at møde, kan vedkommende repræsenteres ved en suppleant, der så udøver den pågældendes stemmeret. Suppleanter kan kun repræsentere én stemme. En suppleant bør tilhøre samme kategori (f.eks. leder/forældre/ung) som den pågældende repræsenterer.

4. Beslutninger

a. kan kun træffes om de forslag, der fremgår af den udsendte dagsorden,

b. træffes ved almindelig stemmeflerhed, dvs. at der ved optælling af stemmer skal være afgivet flest stemmer for et forslag, for at det kan vedtages. Ved ændringer af korpsets grundlov gælder der dog særlige regler, jf. grundlovens § 7,

c. træffes ved skriftlig afstemning, når dirigenten beslutter det. Ved valg, hvor der er mere end én kandidat til den pågældende funktion, skal afstemning altid være skriftlig.

II Gruppen

§ 10. Gruppens sammensætning

1. En gruppe kan inddele spejderarbejdet for børn og unge i en eller flere afdelinger.

2. Grupperådet beslutter efter indstilling fra bestyrelsen,

a. hvilke afdelinger gruppen inddeles i og

b. hvorvidt gruppens enkelte afdelinger skal være fælles for piger og drenge.

§ 11. Gruppens organisering

1. Grupperådet er gruppens øverste myndighed, jf. § 12.

2. Gruppens bestyrelse, i det følgende benævnt bestyrelsen, har overfor grupperådet det overordnede ansvar for gruppens virke, jf. § 17.

3. Ledergruppen planlægger og leder det daglige arbejde for gruppens medlemmer under ansvar over for bestyrelsen, jf. § 18.

§ 12. Grupperådet

1. Grupperådet, som er gruppens øverste myndighed, består af

a. medlemmer, der er fyldt 15 år,

b. forældre til medlemmer under 18 år og

c. bestyrelsen.

2. Grupperådets medlemmer har hver en stemme.

§ 13. Grupperådsmøde

1. Alle interesserede kan deltage i et grupperådsmøde.

2. Ordinært grupperådsmøde afholdes hvert år inden den 1. marts.

3. Ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter

a. grupperådets, bestyrelsens, bestyrelsesformandens eller en divisionschefs beslutning eller

b. skriftlig anmodning med angivelse af, hvilke punkter der ønskes behandlet på mødet, til bestyrelsesformanden eller en divisionschef fra mindst 1/3 af grupperådets medlemmer, en afdelingsleder, en gruppeleder eller en spejderchef.

4. Grupperådet indkaldes skriftligt til et grupperådsmøde af bestyrelsesformanden eller en divisionschef.
Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden samt for ordinære møders vedkommende regnskab for det foregående år med tilhørende status og budget for indeværende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor.

5. Et grupperådsmøde indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal bestyrelsesformanden eller divisionschefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

6. Forslag, der ønskes behandlet på et grupperådsmøde, skal være formanden eller divisionschefen, såfremt denne har indkaldt til mødet, i hænde senest 14 dage inden mødet. Forslagene skal være fremkommet til grupperådet senest 1 uge inden mødet.

§ 14. Dagsorden

1. Dagsorden for det ordinære grupperådsmøde skal mindst omfatte:

a. Valg af dirigent og referent.

b. Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen.

c. Fremlæggelse af årsregnskab og status for det foregående år til godkendelse.

d. Behandling af indkomne forslag.

e. Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder:

1. forelæggelse af planer for indeværende år,

2. beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og

3. vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent.

f. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer under hensyntagen til § 17.2.

g. Valg til bestyrelsen af

1. bestyrelsesformand, kasserer og eventuelt øvrige forældre,

2. unge samt

3. ledere, herunder mindst en gruppeleder.

4. evt. søkyndigt medlem jf. § 24.2

5. valg af suppleanter

h. Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet.

i. Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet.

j. Valg af revisor og en revisorsuppleant.

k. Beretning fra større arrangementer tilknyttet gruppen, jf. § 54.

l. Eventuelt.

2. Såfremt gruppens hjemstedskommune ikke er besluttet på et tidligere grupperådsmøde, skal det sættes på dagsordnen.

3. Dagsordenspunkterne, jf. stk. 1, litra g-h, behandles kun, når der er nogen på valg.

§ 15. Grupperådets valg af personer

1. Grupperådet vælger på ordinært grupperådsmøde medlemmerne af bestyrelsen. Valgene gælder for en 2-årig periode.

2. Forældrene vælges til bestyrelsen fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Dog kan gruppens ledere, jf. § 6, ikke vælges.

3. De unge vælges til bestyrelsen blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet.

4. Lederne, herunder mindst en gruppeleder, vælges til bestyrelsen blandt ledergruppens medlemmer.

5. Ved sammensætning af bestyrelsen gælder 6-års reglen, jf. § 2. Bestyrelsesformanden kan dog genvælges op til to gange, uanset om vedkommende har været almindeligt medlem af bestyrelsen i en eller flere perioder før formandsvalget. 6-års reglen gælder ikke for gruppelederen(ne) og gruppekassereren.

6. Ved sammensætning af bestyrelsen gælder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Bestyrelsen bør endvidere så vidt muligt sammensættes i overensstemmelse med 2/3-princippet, jf. § 1.

7. Gruppens to medlemmer af Korpsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Mindst det ene af de 2 medlemmer vælges blandt medlemmer og ledere der er fyldt 15 år men ikke 24 år på valgtidspunktet, såfremt et sådant medlem er opstillet. Den ene repræsentant skal være myndig. Valget gælder for en 1-årig periode.

8. Gruppens fem medlemmer af divisionsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst to medlemmer af divisionsrådet vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Valget sker for en 1-årig periode.

9. Ved valg af revisor og revisorsuppleant gælder reglen om habilitet, jf. § 4.3. Revisoren og revisorsuppleanten vælges for en 1-årig periode.

§ 16. Referat

1. Et referat af grupperådsmødet underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformanden udsendes til grupperådet senest 2 måneder efter mødet. Senest 14 dage efter mødet sendes et referat og et eksemplar af det godkendte regnskab til en divisionschef til orientering.

§ 17. Gruppens bestyrelse

1. Bestyrelsen har over for grupperådet ansvar for

a. at gruppen og dens afdelinger ledes i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier,

b. at gruppen i øvrigt overholder korpsets love,

c. gruppens økonomi,

d. opfølgning på grupperådets beslutninger,

e. koordination og beslutninger vedrørende gruppens dagligdag samt

f. indstilling af voksne medlemmer til godkendelse.

2. Ved sammensætningen af bestyrelsen skal der tilstræbes en ligelig repræsentation mellem forældre, unge og ledere. Bestyrelsen består af mindst 6 personer, herunder bestyrelsesformanden, kassereren og mindst én gruppeleder. Hvis en gruppeleder ikke er medlem af bestyrelsen, har den pågældende møderet uden stemmeret. Ved sammensætningen af bestyrelsen må andelen af forældre eller unge eller ledere ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen.

3. Hvis et medlem af gruppens bestyrelse eller et af gruppens medlemmer af divisionsrådet eller korpsrådet får varigt forfald, og grupperådet ikke har valgt suppleanter, kan bestyrelsen, frem til næste grupperådsmøde, udpege et nyt medlem. Ved udpegning skal § 15 iagttages.

4. Bestyrelsesmøderne indkaldes af formanden. Ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdes efter bestyrelsesformandens beslutning eller efter skriftlig anmodning til bestyrelsesformanden fra en gruppeleder eller divisionschef med angivelse af, hvad der ønskes behandlet på mødet.

§ 18. Ledergruppen

1. Ledergruppen består af 1-2 gruppeledere og øvrige ledere i gruppen. Ledergruppen planlægger og leder det daglige arbejde for gruppens medlemmer under ansvar over for bestyrelsen.

2. Alle ledere i gruppen vælger en eller to gruppeledere. Valget udskrives af bestyrelsesformanden. Gruppelederen tiltræder umiddelbart efter valget. Den 2-årige valgperiode regnes fra førstkommende ordinære rådsmøde. Ved valg af to gruppeledere bør princippet om dobbeltbesætning overholdes, jf. § 1. 6-års reglen gælder ikke for gruppeledere.

3. Gruppelederne formidler samarbejde mellem lederne, koordinerer gruppens daglige spejderarbejde og varetager fælles ledelsesmæssige opgaver.

4. En afdelingsledelse består af en afdelingsleder og et antal assistenter. Afdelingsledelsen planlægger og leder det praktiske arbejde i afdelingen under ansvar over for bestyrelsen. Afdelingsledelsen bør sammensættes i overensstemmelse med 2/3-princippet, jf. § 1.

5. Uanset hvordan en gruppe er organiseret, jf. § 10, skal bestyrelsen udpege en leder eller en hjælper, som har kompetencen til at sikre, at aktiviteterne på et givent tidspunkt ledes sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med bestyrelsens overordnede rammer.

§ 19. Godkendelse af voksne medlemmer

1. Afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter godkendes af bestyrelsen og bekræftes ved bestyrelsesformandens underskrift.

2. Indstilling til bestyrelsen om godkendelse af afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter foretages af gruppelederne på ledergruppens vegne. Ledergruppen hører forud herfor spejderne under hensyntagen til deres alder samt den pågældende afdelingsledelse, jf. § 8.

3. Som yderligere hjælp i gruppen kan bestyrelsen godkende optagelse af gruppehjælpere, jf. § 6.2.

§ 20. Midlertidig suspension, tilbagekaldelse af en godkendelse og eksklusion

1. En bestyrelse eller spejdercheferne kan suspendere et medlem midlertidigt fra gruppen.

2. En bestyrelse kan endvidere tilbagekalde godkendelsen af en leder eller en gruppehjælper.

3. En bestyrelses beslutning om suspension eller tilbagekaldelse kan af den pågældende selv eller af en gruppeleder eller afdelingsleder indbringes for grupperådet.

4. Nævnet, jf. § 49, kan nægte optagelse af et nyt medlem, tilbagekalde godkendelsen af en leder eller gruppehjælper eller ekskludere et medlem, der anses for uegnet som medlem af korpset.

5. Spejderchefernes beslutning om suspension kan indbringes for nævnet, jf. § 49.

6. Nævnets afgørelse efter stk. 4 kan indbringes for Korpsledelsen, såfremt spejdercheferne ikke tidligere har truffet afgørelse i sagen.

7. Afgørelser i henhold til stk. 1-6 skal med begrundelse straks meddeles den pågældende, vedkommendes bestyrelse og spejdercheferne.

§ 21. Tegningsregler

1. Gruppen tegnes juridisk og økonomisk af en gruppeleder i forening med enten bestyrelsesformanden eller gruppekassereren. Ved erhvervelse af, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af bestyrelsesformanden, gruppekassereren og gruppelederne i forening.

§ 22. Gruppers anerkendelse

1. En gruppe skal arbejde i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag, samt korpsets love i øvrigt.

2. En gruppe skal for at være anerkendt have en bestyrelse og en ledergruppe, der er henholdsvis valgt og godkendt efter reglerne i §§ 15 og 19.

3. Gruppen skal være tilsluttet den stedlige division.

4. Divisionscheferne anerkender grupper, der overholder stk. 1-3.

§ 23. Tilbagekaldelse af gruppers anerkendelser

1. Hvis en gruppe efter divisionschefernes skøn ikke overholder § 22, optager de forhandling med den pågældende gruppe med henblik på at fastlægge en plan. Planen skal indeholde en tidsramme for gruppens udvikling, sådan at gruppen kommer til at arbejde i overensstemmelse med formål og arbejdsgrundlag og korpsets love. Hvis dette ikke er lykkedes ved tidsfristens udløb, kan divisionscheferne indstille til Korpsledelsen, at gruppens anerkendelse tilbagekaldes.

2. Korpsledelsen kan tilbagekalde en gruppes anerkendelse, hvis gruppen efter Korpsledelsens skøn ikke arbejder i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag, samt korpsets love i øvrigt.

3. Hvis en gruppe nedlægges, enten fordi grupperådet beslutter det, eller fordi gruppens anerkendelse tilbagekaldes, tilfalder gruppens aktiver divisionen, efter at al gæld er afviklet, med mindre grupperådet med Korpsledelsens godkendelse træffer en anden beslutning.

§ 24. Supplerende regler for grupper med sø-aktiviteter

1. En gruppe skal søge anerkendelse som søgruppe, hvis gruppen ejer eller for længere tid låner eller lejer fartøjer, eller hvis en eller flere afdelinger har til hensigt at have regelmæssige søaktiviteter.

2. I søgrupper skal der som ekstra medlem vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være medlem af ledergruppen og skal være myndig. 6-års reglen gælder ikke for det søkyndige medlem.

3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at de til enhver tid af Korpsledelsen fastsatte sikkerhedsbestemmelser forlanges overholdt. Bestyrelsen kan dog med Korpsledelsens godkendelse fastsætte regler om fravigelse af kravet om benyttelse af redningsvest. I konkrete situationer må vurderingen af nødvendigheden af redningsvest aldrig overlades til personer under 18 år.

4. Bestyrelsen fastsætter regler for maksimum- og minimumstal af personer om bord på hvert enkelt af de af gruppen benyttede fartøjer, samt bestemmer hvilke personer, der har tilladelse til at føre de forskellige fartøjer.

5. Hvert år inden sejlsæsonen påbegyndes eller straks ved anskaffelse af nye både i sejlsæsonen indsender bestyrelsen fartøjscertifikater til Korpskontoret for alle fartøjer, der agtes anvendt til søaktiviteter for gruppens medlemmer. Fartøjscertifikaterne underskrives af bestyrelsesformanden, det søkyndige medlem og en gruppeleder eller den respektive afdelingsleder. Korpset anerkender modtagelsen af de indsendte certifikater over for gruppen og divisionen, efter de har været forelagt korpsets søansvarlige.

III Divisionen

§ 25. Divisionens sammensætning

1. En division omfatter grupperne i et samlet geografisk område.

§ 26. Divisionsrådet

1. Divisionsrådet er divisionens øverste myndighed.

2. Divisionsrådet består af

a. 5 repræsentanter fra hver gruppe, jf. § 15.8 eller 17.3, og

b. divisionsledelsen.

3. Divisionsrådets medlemmer har hver en stemme.

§ 27. Divisionsrådsmøde

1. Alle interesserede kan deltage i et divisionsrådsmøde.

2. Ordinært divisionsrådsmøde afholdes hvert år i perioden fra den 1. marts til den 1. maj.

3. Ekstraordinært divisionsrådsmøde afholdes efter

a. divisionsledelsens, divisionschefernes eller en spejderchefs beslutning eller

b. skriftlig anmodning med angivelse af hvilke punkter, der ønskes behandlet på mødet, til divisionscheferne eller en spejderchef fra 1/3 af divisionsrådets medlemmer.

4. Divisionsrådet indkaldes skriftligt til et divisionsrådsmøde af divisionscheferne eller en spejderchef.

Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden. Indkaldelsen til ordinære møder skal derudover indeholde regnskab for det foregående år med tilhørende status, forslag til justeret budget for indeværende år og forslag til budget, herunder divisionskontingent, for følgende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af divisionsledelsen og revisor.

5. Et divisionsrådsmøde indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært divisionsrådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal henholdsvis divisionscheferne eller spejderchefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

6. Forslag, der ønskes behandlet på divisionsrådsmødet, skal være divisionscheferne eller en spejderchef, hvis denne har indkaldt til mødet, i hænde senest 14 dage inden mødet. Forslagene skal være fremkommet til medlemmerne senest 1 uge inden mødet.

§ 28. Dagsorden

1. Dagsorden for det ordinære divisionsrådsmøde skal mindst omfatte:

a. Valg af dirigent og referent

b. Beretning fra divisionsledelsen

c. Fremlæggelse af årsregnskabet for det foregående år til godkendelse

d. Behandling af indkomne forslag

e. Væsentlige beslutninger om divisionens fremtid:

1. Forelæggelse af planer for indeværende år og

2. beslutninger i øvrigt om divisionens udvikling, spejderarbejde mv.

f. Vedtagelse af justeret budget for indeværende år og vedtagelse af budget og fastsættelse af divisionskontingent for det følgende år

g. Fastsættelse af antallet af divisionsledelsesmedlemmer under hensyntagen til § 31.2.

h. Valg af 1-2 divisionschefer, divisionskasserer og øvrige medlemmer af divisionsledelsen

i. Valg af revisor og revisorsuppleant

j. Skriftlig eller mundtlig beretning fra en eller flere af Det Danske Spejderkorps’ kredsrepræsentanter i Friluftsrådet

k. Beretning fra selvejende institutioner, jf. § 52, spejdercentre, jf. § 53, større arrangementer, jf. § 54, og tilsvarende, tilknyttet divisionen

l. Eventuelt.

2. Såfremt divisionens hjemstedskommune ikke er besluttet på et tidligere divisionsrådsmøde, skal det sættes på dagsordenen.

§ 29. Divisionsrådets valg af personer

1. Divisionsrådet vælger på ordinært divisionsrådsmøde medlemmer til divisionsledelsen. Valgene gælder for en 2-årig periode. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end halvdelen af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer.

2. Divisionsledelsens medlemmer vælges blandt divisionens medlemmer over 15 år og forældre til medlemmer under 18 år. Enkelte andre interesserede kan vælges. De pågældende, dog ikke divisionskassereren, skal senest ved tiltrædelsen opfylde eller forpligte sig til at opfylde betingelserne for at blive leder, jf. § 7.

3. Ved sammensætning af divisionsledelsen gælder 6-årsreglen, jf. § 2. En divisionschef kan dog genvælges op til to gange, uanset om vedkommende i en eller flere perioder før divisionschefsvalget har været divisionskasserer eller øvrigt medlem af divisionsledelsen. 6-års reglen gælder ikke for divisionskassereren.

4. Ved sammensætning af divisionsledelsen gælder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Divisionsledelsen bør endvidere så vidt muligt sammensættes i overensstemmelse med 2/3-princippet, jf. § 1, ligesom det tilstræbes, at mindst 1/3 af medlemmerne er unge, der er fyldt 15 år, men ikke er 24 år på valgtidspunktet.

5. Ved valg af revisor og revisorsuppleant gælder reglen om habilitet, jf. § 4.3. Revisoren og revisorsuppleanten vælges for en 1-årig periode.

§ 30. Referat

1. Et referat af divisionsrådsmødet underskrevet af dirigenten og divisionscheferne udsendes til divisionsrådet senest 2 måneder efter mødet. Senest en måned efter mødet sendes referat og regnskab til korpskontoret.

§ 31. Divisionsledelsen

1. Divisionsledelsen har over for divisionsrådet ansvaret for

a. at planlægge og lede divisionsarbejdet i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier, og indenfor de af divisionsrådet fastsatte rammer,

b. at divisionen i øvrigt overholder korpsets love,

c. at yde relevant støtte til divisionens grupper, herunder opstart af nye grupper,

d. at sikre, at der afholdes arrangementer og aktiviteter, herunder relevant ledertræning, for alle divisionens medlemmer,

e. divisionens økonomi, og

f. opfølgning på divisionsrådets beslutninger.

2. Divisionsledelsen består af mindst 6 medlemmer, herunder 1-2 divisionschefer, divisionskassereren og yderligere mindst 3 medlemmer.

3. Divisionens to medlemmer i Korpsrådet vælges af og blandt divisionsledelsen. Det ene medlem skal være myndig.

4. Hvis et medlem får varigt forfald, kan divisionsledelsen uden ekstraordinært divisionsrådsmøde, frem til næste divisionsrådsmøde, udpege et nyt medlem. Ved udpegning skal § 29 iagttages.

5 Divisioner, der agter at drive en del af arbejdet til søs, skal opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter jf. § 24.

§ 32. Godkendelse af voksne medlemmer af divisionsledelsen

1. Valget af medlemmer af divisionsledelsen bekræftes ved en divisionschefs underskrift.

2. Som yderligere hjælp i divisionen kan divisionsledelsen godkende optagelse af divisionshjælpere direkte under divisionen, jf. § 6.2.

§ 33. Midlertidig suspension, tilbagekaldelse af en godkendelse og eksklusion

1. En divisionsledelse eller spejdercheferne kan suspendere et medlem af divisionsledelsen eller en divisionshjælper midlertidigt fra divisionen.

2. En divisionsledelse kan endvidere tilbagekalde godkendelsen af et medlem af divisionsledelsen eller en divisionshjælper.

3. En divisionsledelses beslutning om suspension eller tilbagekaldelse kan af den pågældende selv eller af et divisionsledelsesmedlem indbringes for divisionsrådet.

4. Nævnet, jf. § 49, kan nægte optagelse af et nyt medlem, tilbagekalde godkendelsen af et medlem af divisionsledelsen eller en divisionshjælper eller ekskludere et medlem, der anses for uegnet som medlem af korpset.

5. Spejderchefernes beslutning om suspension kan indbringes for nævnet, jf. § 49.

6. Nævnets afgørelse efter stk. 4 kan indbringes for Korpsledelsen, såfremt spejdercheferne ikke tidligere har truffet afgørelse i sagen.

7. Afgørelser i henhold til stk. 1-6 skal med begrundelse straks meddeles den pågældende, vedkommendes divisionsledelse og spejdercheferne.

§ 34. Tegningsregler for divisionen

1. Divisionen tegnes juridisk og økonomisk af en divisionschef i forening med divisionskassereren. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af en divisionschef, divisionskassereren og et yderligere medlem af divisionsledelsen i forening.

§ 35. Divisionens anerkendelse

1. En division skal arbejde i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag samt korpsets love i øvrigt.

2. En division skal have en divisionsledelse, der opfylder lovenes krav.

3. Korpsledelsen anerkender divisioner, der overholder stk. 1-2.

§ 36. Tilbagekaldelse af divisioners anerkendelser

1. Hvis en division efter Korpsledelsens skøn ikke overholder § 35, optager Korpsledelsen forhandling med divisionen med henblik på at fastlægge en plan. Planen skal indeholde en tidsramme for divisionens udvikling. Hvis der ikke er opnået enighed om en sådan plan, fastsættes den af Korpsledelsen.

2. Hvis planens betingelser ikke opfyldes ved tidsfristens udløb, kan Korpsledelsen tilbagekalde divisionens anerkendelse og foranstalte, at divisionen nedlægges og grupperne overføres til en eller flere nabodivisioner, med efterfølgende tilpasning af divisionsgrænserne.

3. Nedlægges en division, enten fordi divisionsrådet selv beslutter det, eller fordi divisionens anerkendelse tilbagekaldes, jf. stk. 2, tilfalder divisionens aktiver korpset, efter at al gæld er afviklet, med mindre divisionsrådet med Korpsledelsens godkendelse træffer anden beslutning.

IV Landsorganisation

§ 37. Korpsrådet

1. Korpsrådet er korpsets øverste myndighed.

2. Korpsrådet består af

a. to repræsentanter fra hver gruppe, jf. § 15.7,

b. to repræsentanter fra hver division, jf. § 31.3, og

c. Korpsledelsen.

3. Korpsrådets medlemmer har hver en stemme.

§ 38. Korpsrådsmøde

1. Ordinært korpsrådsmøde afholdes hvert år i perioden fra 10.-30. september.

2. Ekstraordinært korpsrådsmøde afholdes efter

a. korpsrådets eller Korpsledelsens beslutning eller

b. skriftlig anmodning med angivelse af hvilke punkter, der ønskes behandlet på mødet, til spejdercheferne fra mindst 150 korpsrådsmedlemmer.

3. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden. Til ordinære møder udsendes derudover regnskab for det foregående år med tilhørende status, forventet regnskab for indeværende år og forslag til budget for det følgende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af Korpsledelsen og revisor.

4. Et korpsrådsmøde indkaldes af spejdercheferne med 1 måneds varsel i et af korpsets trykte medier og med mindst 21 dages varsel ved brev til medlemmerne. Såfremt et ekstraordinært korpsrådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 2.b, skal spejdercheferne udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

5. Forslag, som ønskes behandlet af korpsrådet skal fremsættes af korpsrådsmedlemmer fra mindst 3 forskellige enheder, eller af Korpsledelsen. Forslag skal være stilet til spejdercheferne og skal være fremkommet på Korpskontoret senest den 1. juni. Korpsledelsen udsender senest 21 dage før mødets afholdelse de forslag, der skal behandles.

§ 39. Dagsorden for korpsrådsmøde

1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde skal mindst omfatte:

a. Valg af dirigent og referent

b. Beretning fra Korpsledelsen

c. Fremlæggelse af årsregnskab for det siden sidste korpsrådsmøde afsluttede regnskabsår med tilhørende status til godkendelse samt forelæggelse af forventet regnskab for indeværende år

d. Væsentlige beslutninger om korpsets fremtid:

1. Forelæggelse af planer for det kommende år

2. Beslutninger i øvrigt om korpsets udvikling, spejderarbejde mv.

e. Behandling af indkomne forslag

f. Behandling af lovforslag

g. Vedtagelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent

h. Valg af spejderchefer

i. Valg af øvrige medlemmer til Korpsledelsen

j. Valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget

k. Valg af revisor

l. Eventuelt

2. Dagsordenspunkterne, jf. stk. 1, litra h-j, behandles kun, når der er nogen på valg, jf. § 42.1 og 6.

3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig, ligesom et forslag om skriftlig afstemning støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer skal følges.

§ 40. Referat

1. Forhandlingsemnerne og beslutningerne samt stemmetallene for og imod indføres i referatet, der underskrives af dirigenten og af spejdercheferne.

2. Referatet offentliggøres snarest muligt efter korpsrådsmødet i et af korpsets trykte medier.

§ 41. Valgudvalget

1. Korpsrådet vælger på hvert tredje korpsrådsmøde, første gang i 2004, et valgudvalg bestående af en mand og en kvinde, der på valgtidspunktet er korpsrådsmedlemmer. Valget gælder for en 3-årig periode.

2. Der anvendes samme valgregler som ved valg af spejderchefer, jf. § 43. Der vælges i samme valgrunde to mænd og to kvinder som suppleanter til valgudvalget. Ved både et medlems og suppleanternes varige forfald, vælger korpsrådet ved førstkommende korpsrådsmøde et nyt medlem. Valget gælder frem til næste ordinære valg, jf. stk. 1.

3. Valgudvalget har til at opgave at påse, at tidsfristen for opstilling af kandidater til valg af spejderchefer og korpsledelse er overholdt, og at kandidaterne er valgbare.

§ 42. Valg til Korpsledelsen

1. Korpsrådet vælger på hvert tredje korpsrådsmøde, første gang i 2004, to spejderchefer og 14 korpsledelsesmedlemmer.
Valgene gælder for en 3-årig periode. Valgene sker skriftligt.

2. Korpsledelsesmedlemmer vælges blandt korpsets medlemmer over 15 år og forældre til medlemmer under 18 år. De pågældende skal senest ved tiltrædelsen opfylde eller forpligte sig til at opfylde betingelserne for at blive leder, jf. § 7. Valgbare er kandidater, der er opstillet af mindst et korpsrådsmedlem.

3. Ved sammensætning af Korpsledelsen gælder 6-årsreglen, jf. § 2. En spejderchef kan genvælges en gang, uanset om vedkommende før spejderchefsvalget tidligere har været medlem af Korpsledelsen.

4. Ved sammensætning af Korpsledelsen gælder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4.

5. Anmeldelse af kandidater sker til valgudvalget på Korpskontorets adresse senest den 1. august i mødeåret.
En oversigt over de valgbare kandidater offentliggøres senest 21 dage før korpsrådsmødets start.

6. Ved et korpsledelsesmedlems eller en spejderchefs varige forfald vælger korpsrådet ved førstkommende korpsrådsmøde et nyt medlem eller en ny spejderchef. Valget gælder frem til næste ordinære valg af korpsledelsesmedlemmer, jf. stk. 1.

§ 43. Valg af spejderchefer

1. Korpsrådet vælger en kvindelig og en mandlig spejderchef.

2. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end halvdelen af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer. Er der to kandidater, er den kandidat, der opnår flest stemmer uanset stemmetal, dog valgt.

3. Er der flere end to kandidater, og har ingen af de opstillede kandidater opnået valg, udgår den kandidat, som har opnået færrest stemmer. Der foretages herefter omvalg blandt de resterende kandidater.

4. Såfremt der efter et korpsrådsmøde ikke er valgt en eller to spejderchefer, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg eller fordi der ikke har været opstillet kandidater, skal Korpsledelsen for perioden frem til førstkommende korpsrådsmøde udpege henholdsvis en eller to af sine valgte medlemmer som spejderchef. De to spejderchefer skal være af hvert sit køn.

§ 44. Valg af øvrige korpsledelsesmedlemmer

1. Korpsrådet vælger 7 kvindelige og 7 mandlige øvrige korpsledelsesmedlemmer, hvoraf mindst en kvinde og en mand på valgtidspunktet skal være under 24 år. Valget finder sted efter, at resultatet af valg af spejderchefer er offentliggjort.

2. For at blive valgt skal en kandidat til Korpsledelsen opnå mindst 1/4 af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer.

3. Er der efter første valgrunde ubesatte pladser, foretages en ny valgrunde mellem de ikke valgte kandidater.

4. Er der efter anden valgrunde fortsat ubesatte pladser, foretages yderligere valg, hvorunder dirigenten kan udskyde kandidater, der ikke har opnået mindst 1/10 af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer.

5. I tilfælde af stemmelighed foretages om fornødent lodtrækning.

6. Korpsledelsen kan udpege yderligere medlemmer uden stemmeret til at varetage nærmere beskrevne opgaver. De pågældende kan maksimalt udpeges for perioden indtil næste ordinære valg af korpsledelsesmedlemmer.

§ 45. Korpsledelsen

1. Korpsledelsen varetager under ansvar over for Korpsrådet ledelsen af korpset. Korpsledelsen har således det overordnede ansvar for

a. korpsets pædagogiske, administrative og økonomiske arbejde,

b. at korpsets arbejde sker i overensstemmelse med formål, arbejdsgrundlag og værdier,

c. at korpsets love i øvrigt og de af korpsrådet vedtagne retningslinier overholdes, samt

d. at korpsets arbejde opfylder de medlemskrav, som verdensorganisationerne WAGGGS og WOSM stiller.

2. Korpsledelsen består af

a. 2 spejderchefer,

b. 14 øvrige valgte medlemmer og

c. eventuelt yderligere udpegede medlemmer.

§ 46. Retningslinier for arbejdets udførelse

1. Korpsledelsen strukturerer sit arbejde, sådan at opgaver vedrørende kontakt til grupper og divisioner, program og ledertræning, eksterne spejderrelationer, samfundsrelationer, økonomi og administration sikres løst. Ved løsning af disse opgaver sikres, at reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4, overholdes.

2. Korpsledelsen fastsætter bl.a. gennem forretningsordener retningslinier for sit arbejde og for det arbejde, som skal udføres af de udvalg, Korpsledelsen beslutter at nedsætte.

3. Ved Korpsledelsens nedsættelse af udvalg gælder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Udvalgene bør endvidere så vidt muligt sammensættes i overensstemmelse med principperne om dobbeltbesætning og 2/3-princippet, jf. § 1.

4. Referat af Korpsledelsens beslutninger offentliggøres snarest muligt i et af korpsets trykte medier.

5 I det omfang Korpsledelsen agter at drive en del af arbejdet til søs, skal Korpsledelsen opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter jf. § 24.

§ 47. Korpsledelsens øvrige opgaver

1. Korpsledelsen udsteder fornødne bestemmelser og vejledninger.

2. Korpsledelsen afholder periodisk møder med divisionscheferne og med andre relevante landsdækkende fora for at sikre formidling af arbejdsmetoder vedrørende program og ledertræning, og for at sikre muligheden for gensidig erfaringsudveksling og inspiration.

3. Korpsledelsen fastsætter vejledende aldersgrænser for medlemskab, efter at spørgsmålet har været forelagt de forsamlinger, hvis arbejdsområde bliver berørt.

4. Korpsledelsen kan tilbagekalde en gruppes anerkendelse, hvis gruppen efter Korpsledelsens skøn ikke arbejder i overensstemmelse med korpsets forskrifter.

5. Korpsledelsen anerkender oprettelse og nedlæggelse af divisioner samt fastlæggelse af disses geografiske områder efter forhandling med de implicerede parter. Korpsledelsen kan tilbagekalde en divisions anerkendelse, hvis den efter Korpsledelsens skøn ikke arbejder i overensstemmelse med korpsets forskrifter.

§ 48. Dispensationer og forsøgsarbejde

1. Korpsledelsen kan dispensere fra lovenes bestemmelser om aldersbetingelser, familieskab, funktionstid, frister, valgregler og lignende forhold, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det.

2. Korpsledelsen kan for begrænsede perioder vedtage fra lovene afvigende regler for forsøgsarbejde i grupper og divisioner.

3. Korpsledelsen kan dispensere eller vedtage afvigende regler, jf. stk. 1 og 2, for en begrænset periode, maksimalt for 4 år.

§ 49. Nævnet

1. Korpsledelsen nedsætter på sit første møde efter hvert tredje ordinære korpsrådsmøde, første gang i 2004, et nævn bestående af 3 medlemmer. Alle Nævnets medlemmer skal være myndige. Korpsledelsen må ikke være repræsenteret i Nævnet.

2. Nævnet kan nægte optagelse af et nyt medlem, tilbagekalde godkendelsen af en leder eller hjælper og ekskludere et medlem, der anses for uegnet som medlem af korpset.

3. Spejderchefernes beslutning om midlertidig suspension af et medlem, jf. §§ 20.1 og 33.1, kan indbringes for nævnet.

4. Nævnets afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for Korpsledelsen, såfremt spejdercheferne ikke tidligere har truffet afgørelse i sagen.

5. Afgørelser i henhold til stk. 2-4 skal med begrundelse straks meddeles den pågældende, vedkommendes bestyrelse eller ledelse og spejdercheferne.

§ 50. Tegningsregler

1. Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet myndigt medlem af Korpsledelsen. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af en spejderchef og fire øvrige medlemmer af Korpsledelsen i forening.

§ 51. Regnskab og revision

1. Korpsets regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger, såvel med hensyn til vurdering af posterne i status som vedrørende regnskabets specifikation, opstilling og posternes benævnelse.

2. Korpsledelsen fastsætter de fornødne regler for regnskabsførelsen og påser, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på betryggende måde.

3. Revision af korpsets regnskaber foretages af en af korpsrådet valgt statsautoriseret revisor, der til brug for Korpsledelsen skal føre en revisionsprotokol.

4. Efter hver protokoltilførsel skal revisionsprotokollen fremlægges på det førstkommende korpsledelsesmøde, ligesom den skal fremlægges på det korpsledelsesmøde, hvor årsregnskabet underskrives.

V Selvejende institutioner og spejdercentre

§ 52. Selvejende institutioner

1. Korpsledelsen anerkender oprettelsen af selvejende institutioner med tilknytning til grupper eller divisioner.
Korpsledelsen skal før oprettelse godkende vedtægterne, ligesom senere vedtægtsændringer først kan træde i kraft, når de er godkendt af Korpsledelsen.

2. Såfremt den selvejende institutions anerkendelse tilbagekaldes af Korpsledelsen, skal institutionen nedlægges.

3. Overdragelse af fast ejendom og andre aktiver fra en gruppe eller en division til en selvejende institution kan kun ske med Korpsledelsens godkendelse.

4. Korpsledelsen fastsætter nærmere betingelser for godkendelse af vedtægter og overdragelser.

§ 53. Spejdercentre

1. Korpsledelsen anerkender selvstændige spejdercentre i form af selvejende institutioner med tilknytning til divisioner. Centrenes vedtægter og senere vedtægtsændringer skal godkendes af Korpsledelsen.

2. Korpsledelsen kan tilbagekalde et centers anerkendelse, hvis centeret efter Korpsledelsens skøn ikke arbejder i overensstemmelse med korpsets forskrifter. Såfremt et centers anerkendelse bortfalder, skal centeret nedlægges.

3. Centerlederen, der godkendes af en divisionschef, skal være fyldt 18 år. Centerassistenter, der godkendes af centerlederen med centerstyrelsens godkendelse, skal være fyldt 18 år.

4. Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for selvstændige spejdercentres etablering og drift samt de vilkår, hvorpå lån og tilskud kan ydes.

5. Centre, der agter at drive en del af arbejdet til søs, skal opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter,

jf. § 24.

§ 54. Arrangementer i Det Danske Spejderkorps

1. Arrangementer skal være tilknyttet en eller flere grupper eller en eller flere divisioner eller korpset.
Sådanne arrangementer kan ikke organiseres som selvejende institutioner.

2. Et arrangement skal overfor den eller de enheder, som de er tilknyttet, jf. stk. 1, aflægge beretning og regnskab på det årlige rådsmøde.

3 Et arrangement, der agter at drive en del af arbejdet til søs, skal opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter jf. § 24.

VI Diverse

§ 55. Vedtagelsesparagraf

1. Disse love er vedtaget på korpsrådsmødet den 19. november 1972 og ændret ved en række senere korpsrådsmøder, senest den 24. september 2006.

2. Personer valgt efter § 22 (gruppestyrelsen), § 42 (divisionsstyrelsen) og § 44 (divisionsledelsen), som affattet senest på korpsrådsmødet den 18. november 2001, fungerer frem til næste ordinære rådsmøder efter 1. januar 2004.

3. De nye regler i § 15 (grupperådets valg af personer) og § 29 (divisionsrådets valg af personer), som affattet på korpsrådsmødet den 16. november 2003, finder anvendelse for valg efter 1. januar 2004.

4. Funktionsperioden på 6 år regnes fra valg, der finder sted efter de nye regler, som affattet på korpsrådsmødet den 16. november 2003.

5. § 71.1 (nævnet) som affattet senest på korpsrådsmødet den 18. november 2001 finder fortsat anvendelse frem til næste ordinære korpsrådsmøde. § 49.1 som affattet på korpsrådsmødet den 16. november 2003 finder anvendelse fra og med næste ordinære korpsrådsmøde.

© November 2006

Det Danske Spejderkorps

Arsenalvej 10

1436 København K

Tlf.: 32 64 00 50

Fax. 32 64 00 75

E-mail: dds@dds.dk

Hjemmeside: dds.dk

[Første]      
[Udskriftsvenlig side | Send til en ven]
 
top left
 Kalender
top right
pixel
<< april 2018 >>
M T O T F L S
26 27 28 29 30 31 01
02 03 04 05 06 07 08
09 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 01 02 03 04 05 06

Kommende arrangementer

tor, 26 april 2018
fre, 27 april 2018
lør, 28 april 2018
søn, 29 april 2018
fre, 04 maj 2018
lør, 05 maj 2018
søn, 06 maj 2018
tir, 15 maj 2018
fre, 18 maj 2018
lør, 19 maj 2018


[ Søg ]
pixel
bottom left pixel bottom right

top left
 Nyheder fra DDS
top right
pixel

Læs mere
pixel
bottom left pixel bottom right

header divider
 
header divider
Xanthia theme byDynaWerx

Web site powered by PostNuke ADODB database library PHP Language

All logos and trademarks in this site are property of their respective owner. The comments are property of their posters, all the rest (c) 2004 by me
This web site was made with PostNuke, a web portal system written in PHP. PostNuke is Free Software released under the GNU/GPL license.
You can syndicate our news using the file backend.php